
Rustfri klejnsmede til Kalundborg
Vi har travlt, og derfor søger vi dig, der har erfaring som rustfri klejnsmed, og har hænderne skruet rigtigt på!
Dig der har et smil på læben, og som er behagelig at omgås for både kunder og kollegaer.
Har du samtidig gåpåmod, drive og lysten til at lære nyt, så kunne du meget vel være vores nye kollega.
I HRS Kalundborg er vi gode til at udtænke og udvikle de gode og effektive løsninger i rustfrit stål, og særligt medicinalindustrien. Vi servicerer store kunder, som efterspørger vores løsninger, og vi har et godt renommé i branchen.
Dagligdagen hos HRS
Du vil indgå i teamet, HRS Innovation, hvor vi hovedsageligt arbejder med egne, kreative konstruktioner. Du bør trives med frihed under ansvar, og gerne kunne gå selvstændigt til dine opgaver.
For os er en god og tæt kundedialog vigtig, så hvis du har lyst til kundekontakt, er det et plus.
Forventninger til dig
Dine karakterer er ikke vigtige, og du behøver ikke at være en haj til hverken at skrive eller regne – det har vi programmer, der klarer for os. Vi kigger i stedet på dig som menneske. Derfor spørger vi ind til, hvad du laver i din fritid, hvad der motiverer dig, og hvad du har lyst til at lære.
Og du kan se frem til en hverdag med god værkstedshumor. Vi er en frisk kollegaflok, der kan lide at tage lidt gas på hinanden. Den gode stemning smitter af på vores arbejde, og naturligvis også på vores kunder.
VI TILBYDER B.LA.:
- God løn & overskudsdeling
- Sundhedsforsikring
- Frugtordning
- Fast arbejde til den rette kollega
Vi er netop ved at afslutte en større tilbygning, så du vil komme til at arbejde på et stort og topmoderne smedeværksted, med centralt argon/formiergas anlæg, ny laserskærer og ny CNC kantbukker.
Bliv en del af holdet
Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte koordinator Jørgen Larsen på mobil: 4021 2733
Hvis du kan se dig selv i jobbet, så send os en ansøgning og dit CV os via kontaktformularen nedenfor.
Er du vores nye kollega? Så glæder vi os til at høre fra dig. Vi står og mangler dig, så ansøg hellere i dag end i morgen
SEND ansøgning
Ønsker du at sende en ansøgning, kan du udfylde formularen her