Driftsansvarlig PTA til laserafdelingen

Kan du drive en laserafdeling, skabe struktur i ordrene og samtidig forstå arbejdet ved maskinerne?

Vi søger en erfaren driftsansvarlig PTA, som får ansvaret for den daglige drift af vores laserafdeling. Du styrer ordreflowet, fordeler arbejdet og sikrer fremdrift og kvalitet. Afdelingen består i dag af tre produktionsmedarbejdere foruden den driftsansvarlige PTA.

Arbejdssted: HRS Kalundborg, Flakagervej 13, 4400 Kalundborg.

MØD PER FRA LASERAFDELINGEN

DIT ANSVAR

I laserafdelingen arbejder vi primært med rustfri tyndplade, blandt andet til pharma-industrien, hvor kravene til kvalitet og præcision er høje. Som driftsansvarlig PTA skal du skabe sammenhæng mellem ordreflow, planlægning og arbejdet ved maskinerne, så kvalitet og leveringstider følges ad.

Den profil, vi søger

Du har solid teknisk erfaring fra en laser- eller pladeafdeling og er klar til at tage ansvar for den daglige drift. Erfaring med daglig ledelse, produktionsplanlægning og fordeling af opgaver blandt medarbejdere er en fordel.

Afdelingen råder over en Salvagnini L3 fiberlaser, en Trumpf TruBend kantpresse og en Fladder Gyro 200.

Hverdagen hos HRS

HRS er en smede- og maskinvirksomhed med speciale inden for ventilation og en industriel totalleverandør. Du får frihed til at stå for den daglige drift af afdelingen og opbakning, når der skal træffes større beslutninger. Vi har en uformel omgangstone, hvor alle kan tale med alle, og hvor man hjælper hinanden. Der er kort vej mellem produktion og ledelse og en grundlæggende tillid til, at ansvar bedst placeres tæt på arbejdet. Gode forslag bliver hørt, og der er mulighed for at føre dem ud i livet.

Vi lægger vægt på, at medarbejderne trives, udvikler sig fagligt og har ordentlige rammer for at levere godt arbejde. Du bliver derfor ikke kun målt på dagens produktion, men også på din evne til at skabe struktur, samarbejde og en stabil afdeling.

Infofilm om HRS

Vi tilbyder

Kontakt og ansøgning

Send din ansøgning og dit CV via formularen eller på mail til koordinator Anders Lindenhoff på anli@hrs.as.

Ansøgningsfrist: 22. oktober 2026. 

Har du spørgsmål, kan du kontakte Anders på 23 64 04 78.

anders l redigeret
Anders Lindenhoff

Koordinator

anders l redigeret
Anders Lindenhoff

Koordinator